Eg står i taket og kikker på klokka som kryp på golvet som eit speborn:Wrææwrææ! Eg kan ikkje fordra fredagar, når folk koser seg. Dei menger seg med kvarandre, ler høgt og speler god musikk. Dei møtes utan å ta arbeidet med seg, medan eg sit her; distansert, mange mil frå plan A.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar